Loader hele hjemmesiden klar til dig.

Historien bag

Historien bag

Velkommen til Danmarks bedste beliggenhed ...
Hvor unikke verdener mødes

Når man står ved foden af Strandpromenaden og skuer ud over Øresund, fornemmer man historiens tilstedeværelse.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor dette område tiltrak det bedste borgerskab allerede for 100 år siden, hvor de åbne vidder, nærheden til storbyen og den endeløse horisont bød sig til som en oase midt i industrialiseringens hektiske hverdag.

I dag er industrialisering afløst af globalisering, og København er på alle måder forandret. Men Strandpromenaden skønhed er lige så nærværende og imponerende i dag som for 100 år siden.

Og med skabelsen af Strandpromenaden har vi sikret at dette unikke område midt i metropolen også i fremtiden danner rammer for topmålet af livskvalitet.

I hjertet af Strandpromenaden ligger en pragtvilla på 1.100 m2 tegnet af arkitekt Valdemar Sander. Villaen er bygget i 1919 til Otto Henry Bærentzen (1868-1943), grosserer, fabrikant, skibsreder og en førende skikkelse i Danmarks industrielle guldalder.

Nu bliver villaen smagfuldt og respektfuldt restaureret, og den smukke, sjælfulde bolig bliver et naturligt centrum og vartegn for hele byggeriet.

Opførelsen af Strandpromenaden er startet

Hvordan Strandpromenaden blev til Strandpromenaden

Det var engang en strand

Strandpromenadens centrale placering mellem Kystbanen og Strandvejen har altid været set som et særdeles attraktivt beboelsesområde i København.

Allerede i 1895 blev det foreslået at udlægge området til villakvarterer med det enkle formål at skabe et attraktivt område for byens bedre borgerskab i tæt nærhed til vand og by. Etableringen af området skulle ”forhindre at velhavere skulle bosætte sig i attraktive Kvarterer i andre Kommuner”, som det lød, da Borgerrepræsentationen i 1899 godkendte bebyggelsesplanen.

Det var imidlertid ikke nogen let opgave at skabe et helt nyt beboelsesområde i dette område af den spirende metropol. På den anden side af Strandvejen – modsat Strandpromenaden – havde Københavns Kommune allerede erhvervet sig en række arealer, men området havde vist sig vanskeligt at byggemodne, da grundene flere steder blot var 200 meter brede.

Så om end områdets værdi og appel var indiskutabel, gav selve den geografiske udformning udfordringer, og de store ambitioner om at skabe et nyt kvarter manglede ganske enkelt plads at udfolde sig på. Løsningen og forløsningen kom fra en ganske uventet kant.

Af jord er du kommet...

I 1910-11 er Statsbanerne i gang med at anlægge boulevardbanen mellem Østerport og den ny Hovedbanegård. Arbejdet forløber planmæssigt, men selskabet mangler afsætningsplads til den enorme mængde overskudsjord fra anlægsarbejdet. På samme tid var Københavns Havnevæsen i gang med store opmuldringsarbejder og havde tilsvarende udfordringer med at finde afsætningsplads til det overskydende jord fra projektet.

Hvem der fik idéen vides ikke. Men løsningen lå pludselig lige for. Det blev besluttet at udlægge den den udgravede jord og sten fra anlægsprojekterne ved Svanemøllens kyst for herigennem at skabe helt nyt forland, så bydelens nye beboelsesområde kunne blive en realitet. Så her – på et fundament af overskudsjord og sten – fødes Strandpromenaden.

I 1916 godkendtes vejplanen for området, og året efter fik de planlagte veje de navne, vi kender i dag. For at lokke interesserede villaejere til, blev vejene kaldt ”vænger”, mens den ny strandvejs rekreative karakter blev understreget gennem navnet ”Strandpromenaden”. Kommunen forpligtede sig desuden på at anlægge en strandvej langs kysten, en park sydligst i området og på at udlægge resten at området til byggegrunde med villaservitut i 80 år.

Og med ét var Strandpromenaden en levende realitet.

Skibsrederens palæ

Foto af: dinby.dk

Fra første dag blev den prominente adresse lig med det gode liv udenfor byen. Intet andet sted tilbød storbyen en så storslået udsigt til strand og hav – og området blev hurtigt kendt for dyder som livskvalitet, dygtighed og herlighed.

Kun byens bedste og mest velstående borgere havde mulighed for at bo på Strandpromenaden, og de flyttede til i rigt mål.

En af områdets førende personligheder var Otto Henry Bærentzen (1868-1943), grosserer, fabrikant og skibsreder, og en prominent skikkelse i Danmarks industrielle guldalder. I 1919 kunne han flytte ind i sin nye ‘familiebolig’: det nyklassicistiske palæ på over 1000 m2 på Strandpromenaden 33.

Bag den usædvanlige villa stod arkitekten Valdemar Edgar Stanley Sander. Sander havde skabt sig et velrenommeret navn gennem samarbejdet med kollegaen H.B. Storck om museumsbygningen til Den Hirschsprungske Samling i Stockholmsgade, og han var desuden arkitekt på ombygningen af Landmandsbanken på Holmens Kanal og restaureringen af Helligåndshuset i København.

Med Strandpromenaden 33 skabte Sander endnu en arkitektonisk milepæl i den københavnske byggehistorie og indskrev både sig selv og Bærentzen i områdets eftermæle for altid.

Pragtvillaen

Bærentzen og Sanders pragtvilla er på alle måder ud over det sædvanlige.

Palæets hovedbygning trækker associationer til engelske herregårde eller franske landslotte. Den gamle garagebygning med sit smukke klokketårn er gjort til en integreret del af boligen, og inde såvel som ude er også denne del af pragtvillaen et stilstudie fra en svunden tid med tre fulde etager og kælder.

I hovedbygningen mødes man af en fantastisk hall med imponerende træpaneler, store stuer, marmorpejse, stuklofter, klassiske vinduesfag og meget mere. Stueetagen indeholder et skønt orangeri, og alle de klassiske kvaliteter er intakte.

Villaen er landets første stålhus og trods sin høje alder er palæet håndværksmæssigt i en kvalitet, som er svær at finde selv i dag. Strandpromenaden 33 blev et smukt, godt og ikonisk hjem for Bærentzen og dennes familie, og i mange år stod pragtvillaen som et symbol for områdets rekreative appel og den levestand, som var forventelig i denne del af byen.

I 1956 skifter boligen hænder. Bærentzen sælger ejendommen til Den Kinesiske Folkerepublik, som indretter pragtvillaen til ambassade og residerer i bygningen helt indtil 1968, hvor ambassende flyttes til Hellerup.

Ejendommen bliver herefter overtaget af den danske stat, som giver bygningen videre til WHO, der i forvejen ejede en stor del af ejendommene i den nordlige del af Strandpromenaden.

Siden har pragtvillaen levet en relativt rolig og upåvirket tilværelse med skiftende ejere. Og modsat andre mindre villaer på grunden som i dag er revet ned, blev Strandpromenaden 33 bevaret i god stand og med respekt for det oprindelige håndværk og den lange historie.

I dag er palæet nænsomt restaureret fra top til bund med behørig respekt for Sander og Bærentzens visioner.

Tilmeld nyhedsbrev

Luk